Oversize kjoler er en af sommerens hotteste trends...
som vil dominere hele sommeren, og med god grund. Den byder på masser af bevægelighed og et feminint look. Uanset, om du bærer kjolen med åbne sandaler, stiletter eller sneakers, skaber kjolen en yndighed, der slet ikke er til at stå for.
Vi går en sommer i møde, hvor vi ser spændende og farverige mønstre sat sammen, og vi tør mere end de forgangne år. Særligt vil vi se flere gule nuancer, dyreprint, prikker og blomster, som vækker opsigt med deres varme og sommerlige nuancer.
Cykelshorts er også tilbage denne sommer og kan bruges alene eller under en kjole.
Cykelshortsene fik for alvor sin mode-fødsel i 1980erne, og det kan vi blandt andet takke skuespiller og fitnessguru, Jane Fonda for.
Cykelshortsene er både en funktionel og fashionabel item. De kan styles med en T-shirt til fritid og en blazer til arbejde. De er perfekte til sommerens varme dage, og tilmed fylder de ingenting i kufferten på rejsen.